Josefine Høgh drømmer om at deltage i kendt tv-program: Der er bare ét problem
Josefine Høgh har stået i spidsen for flere store DR-programmer, men hun er også vild med flere programmer på den konkurrerende kanal TV 2.
Faktisk er der et helt særligt TV 2-program, som hun drømmer om at deltage i – der er bare lige ét stort problem.
- Jeg elsker ”Forræder”, udbrød Josefine Høgh, da BILLED-BLADET mødte hende til TVPrisen, og tilføjede:
- Jeg tror dog ikke, at jeg må deltage i programmet for DR, men jeg synes bare, at det er vildt underholdende, og jeg elsker at se det.
Dårlig til at spille spillet
Selv om Josefine Høgh måske aldrig kommer til at deltage i ”Forræder”, så indrømmer hun også, at hun nok heller ikke ville være det bedste valg.
- Jeg tror egentligt ikke, at jeg ville være en særlig god deltager, for jeg føler, at jeg er alt for let gennemskuelig, lød det med et grin fra tv-værten, som tilføjede:
- Jeg er meget ærlig og umiddelbar, så jeg ville nok være dårlig til at spille spillet og til ikke at tale sandt.
Den nye sæson af ”Forræder” har premiere på TV 2 fredag den 12. april kl. 20.00.