1. jan. 2024
Af Luise Marie Bekker

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag om at lave køkkenresearch til Bag enhver mand: Ekstremt hårdt!

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag.
Foto: Martin Høien
Det er ikke for alle at stå i køkkenet i 12 timer i træk, må Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk sande.

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag har lavet DR-serien "Bag enhver mand", hvor de spiller henholdsvist souschef og køkkenchef.

De to kæmper om at få magten på restauranten, og det udvikler sig ganske dramatisk.

Parret blev enige om, at serien skulle foregå i en restaurant, fordi det er realistisk, at der findes en hård tone og et magtspil her.

Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk.
Jesper Zuschlag og Julie Rudbæk.
Foto: Jan Bastian Muñoz Marthinsen

Inden optagelserne gik i gang, lavede de deres research ved blandt andet at brug tid i køkkenet på en rigtig restaurant.

– Vi fik lov at have en 12-timers-vagt på en restaurant og stå i klappen og kalde på serveringerne. Det var lærerigt. Og ekstremt hårdt! siger Julie.

Nogle gør det fire dage i streg

Det skulle selvølgelig vigtigt, at det kunne se autentisk ud i serien, men researchen gik ud på noget endnu vigtigere:

– Vi fik knive og kød med hjem for at øve. Men der var noget andet, der var vigtigere for os: Tonen, tempoet – og hvorfor folk er fascineret af det miljø. For vi gjorde det i 12 timer og var fuldstændig smadrede, og der er andre, der gør det fire dage i træk. Det er virkelig nogle ildsjæle. Og der må man forstå, at det er hele Michaels verden, der bryder sammen, da Naja kommer, for arbejdet er en del af hans identitet, fortæller Jesper.

Han og Julie er allerede i gang med næste projekt – som de arbejder på side om side.

Læs mere om: