Kæmpe overraskelse! Tommy Ahlers gør comeback i Løvens Hule
De seneste uger har man kunnet følge sæson 8 af ”Løvens Hule” på DR, og i den nye sæson medvirker to nye investorer i form af Louise Herping og Anne Stampe.
De to kvinder har i programmet selskab af Jesper Buch, Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, som allerede er kendt ansigter i programmet.
Comeback til Tommy Ahlers
Men nu dukker der endnu en kendt investor op i programmet. Det skriver Ekstra Bladet.
Det er Tommy Ahlers, der medvirkede i de første tre sæsoner af ”Løvens Hule”, der indtager den nye og sjette stol i programmet.
- Det var en rigtig god oplevelse at være med i de tre første sæsoner. Så da DR spurgte, om jeg kunne være frisk på at vende tilbage i en sjette stol i nogle programmer, så var det noget, jeg gerne ville være en del af igen, fortæller han ifølge Ekstra Bladet.
Til avisen forklarer programmets redaktør, Anne Askov, at Tommy Ahlers ikke er en permanent investor, men at han blot er med som gæst i den igangværende sæson.
”Løvens Hule” kan ses på DR hver torsdag.