20. dec. 2018
Af Karina Didriksen

Kan du genkende ham? Kendt skuespiller spiller Faunen i DR's julekalender

Jens Andersen som Faunen i DR's julekalender "Theo og den magiske talisman".
Jens Andersen som Faunen i DR's julekalender "Theo og den magiske talisman".
Foto: DR
Skuespilleren Jens Andersen har rollen som Faunen i ”Theo & den magiske talisman”.

Det er svært at se, hvis man ikke ved det, men det er skuespilleren Jens Andersen, der gemmer sig bag masken på Faunen i DR’s ”Theo & den magiske talisman”.

Den mærkelige skabning har i julekalenderen jagtet Theo og hans talisman, og det krævede et stort forarbejde for den 47-årige skuespiller at få kostumet på.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-02200.jpg
Skuespiller Jens Andersen
Foto: Krestine Havemann

- Det var en udfordring med sminken, fordi det tog tre en halv time hver dag. Men fordi der var nogle gode mennesker omkring mig, blev det faktisk ret hyggeligt, fortæller Jens Andersen.

Et varmt kostume

Jens Andersen fik i 2002 sit gennembrud med rollen som Polle fra Snave i TV-reklamer og filmen "Polle Fiction". Siden dengang har han spillet et hav af teaterroller og nu kan han altså opleves som Faunen i DR's julekalender.

- Fordelen ved kostumet var nok, at jeg var den eneste, der ikke frøs nede i Polen, hvor vi filmede Thannanya-delen, forklarer skuespilleren og tilføjer:

- For det er faktisk skind inde i kostumet, og det er det mest isolerende.

Det er den danske designer Nicholas Nybro, der har kreeret kostumerne i julekalenderen.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0277947.jpg
Foto: Ulrik Boel Bentzen/DR

Læs mere om: