Klaus Bundgård Povlsen har 25-års jubilæum: Her er hans kendte kone
Den garvede nyhedsvært Klaus Bundgård Povlsen har gennem 15 år været et velkendt ansigt på TV Avisen.
Den 63-årige vært har dog været ansat på DR i endnu længere tid. Faktisk kan han i år fejre 25-års jubilæum. Det skriver dr.dk.
Han blev den 29. maj 1997 ansat som reporter på TV Avisen, og senere fik han sin værtsdebut på DR2-programmet ”Indefra”.
Senere lavede Klaus Bundgård Povlsen programmerne ”Kontakt” og "Debatten”, og i 2007 fik han sit nuværende job som vært på TV Avisen.
Gift med tidligere tv-vært
Klaus Bundgård Povlsen er ikke den eneste i familien, som er kendt fra tv. Det er hans hustru nemlig også.
Nyhedsværten er gift med den 61-årige journalist Dorte Fals, som tidligere havde værtstjansen på DR-magasinet ”Penge”.
Ægteparret blev begge ansat på DR i slutningen af 1990’erne, og det var i perioden 2007-2017, at Dorte Fals kunne opleves som vært på ”Penge”.
Gift og to børn
Da Klaus Bundgård Povlsen mødte den to år yngre Dorte Fals for første gang, var det på en date arrangeret af hendes veninde.
Det var tilbage i 1986, længe inden de begge blev værter på DR. De blev kærester, og i 1993 giftede de sig og fik senere to døtre sammen.
I 2018 fejrede parret sølvbryllup, så efter mange år på samme arbejdsplads er kærligheden stadig intakt.