Lars Ranthe: Jeg er en moderne far

Lige nu kan vi opleve Lars Ranthe, 54 som Jørgen i ”Carmen Curlers”.

Han er landmand, og sønnen Svend vil imod forventning ikke overtage gården.

Jørgen er skuffet og hæver stemmen over for Svend – og siger efterfølgende undskyld.

– Jørgen er jo ikke sådan en autoritær person. Han er ikke supermaskulin – han har sin egen ro, men han siger ikke: ”Sådan her er reglerne, og hvis du ikke gør det, får du en på hatten”. Jeg synes, det er et sympatisk træk, og det er det, der gør, at Birthe og Jørgen har noget kærlighed og noget hjerte. Han er et menneske, der er i stand til at reflektere følelsesmæssigt. Hans kræftsygdom nok været med til perspektivere hans liv, siger Lars Ranthe.

Børn er terrorister

Han er selv far til Rigmor på 20 og Betty på 15.

Har han mon også råbt ad dem?

– Ja, for helvede. Børn er jo terrorister. De første mange år er de vilde og uvorne, og jeg har hævet stemmen, når de ikke har opført sig ordentligt. Men man skal være stor nok til at sige undskyld, siger han.

– Jeg synes, man skal forsøge at være en autoritet for sine børn på en balanceret og kærlig måde. Men det er en umulig opgave, når man er træt og kommer hjem med indkøbsposer i hænderne, og man er syv måneder inde i lus og børneorm og ikke får sovet. Så kan man ikke stå og tænke: ”Hvad var det nu, den dér ekspert sagde?”. Så kan man jo tale om bagefter, hvorfor man kom til at hæve stemmen, så børnene ikke sidder med skyldfølelse. Man kan sige, at mor og far også engang var børn, der nu er blevet voksne.

Lars Ranthe: Børn i dag må alt

Han kalder sig selv en moderne far.

– Børn i dag har det problem, at de må alt. Og jeg prøver at hjælpe dem ved at give dem mulighederne for at realisere de drømme, de har. Det kan være svært for moderne børn, fordi der ikke er tydeligere grænser for, hvad man må. Vi andre havde det lidt nemmere – vi kunne gøre oprør imod autoriteterne. Dem, vi var sure på: politiet, skolelærerne, forældrene. I dag har vi en flad struktur, og det føles som om, det er svært at orientere sig i, fordi alle mulighederne er åbne. Men vi forsøger at være støttende og engagere os så meget, det nu kan lade sig gøre.

En jævnbyrdig relation

Rigmor går på Ebeltoft Filmhøjskole lige nu og er altså på vej i samme retning som sine forældre.

– Det er dejligt at mærke, når ens børn begynder at flyve og lave ting, der betyder noget for dem. Det gør mig glad. Jeg prøver bare at interessere mig for det, de laver.

– Og vi har fået en voksen-til-voksen-relation, hvor jeg faktisk kan tale med dem. Det er ikke længere sådan en far-datter-ting, men mere en jævnbyrdig relation, og det er rart.