Line Franck fra I hus til halsen: Derfor har vi udskudt brylluppet
Line Franck fra “I hus til halsen” havde glædet sig til, at hun i efteråret 2020 skulle giftes med kæresten Rasmus Milling, som er far til hendes to yngste døtre.
Desværre endte ejendomsmæglerparret dog med at udskyde deres bryllup.
- Corona satte en kæp i hjulet. Vi havde ikke lyst til at holde en fest med restriktioner, vi vil holde abefest til den lyse morgen, siger Line Franck med et smil til BILLED-BLADET.
Vil holde en stor fest
38-årige Line Franck drømmer om at holde en bryllupsfest, der hylder deres kærlighed til hinanden, og hun håber, at det kommer til at ske i år.
- Vi rykkede brylluppet til maj 2021, men nu tror jeg, at vi kommer til at rykke det yderligere, så vi undgår restriktionerne, fortæller DR’s boligekspert og tilføjer:
- Vi er afklaret med, at vi vil holde en stor fest, hvor vi kan have vores gamle med, men det er da irriterende, at vi nu igen må skubbe datoen.
Læs et interview med Line Franck i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 21. januar.