Line Franck fra I hus til halsen: Sådan bliver mit bryllup
Den populære ejendomsmægler Line Franck fra DR’s ”Hus i Halsen” glæder sig til, at hun skal giftes med kæresten Rasmus til efteråret.
Parret blev forlovet i december 2018, og den 19. september 2020 siger de ”ja” til hinanden i Sankt Pauls kirke i Aarhus. Derefter skal bryllupsfesten holdes på byens Væddeløbsbane.
- Egentligt kunne vi også godt være typerne på at slå et telt op i haven. Det kunne have været rigtig sjovt, men det bliver alt for omstændigt og vil kræve en hel masse forberedelse, siger Line Franck til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Det bliver derfor et sted, der er afslappet, og hvor vi kan få lov til at holde en abefest, men under kontrollerede forhold!
Vil holde en god fest
37-årige Line Franck har i snart otte år været kæreste med 34-årige Rasmus, der også er uddannet ejendomsmægler. Sammen har de døtrene Andrea på tre år og Martha på to år samt 11-årige Smilla, som er Lines datter fra et tidligere forhold.
- Mange af vores venner er blevet gift inden for de sidste par år, så nu vil vi også holde en fest, fastslår ejendomsmægleren med et stort smil og tilføjer:
- Jeg skal være hvid brud, men ikke en marengs. Jeg var også gift med Smillas far, men det var på rådhuset, så det var noget helt andet. Jeg har aldrig gjort det med kirke før.
I BILLED-BLADET nr. 10, der er på gaden nu, kan du læse et stort interview med Line Franck og se, hvordan hun og kæresten Rasmus bor.