5. mar. 2025
Af Karina Didriksen

Line Franck kæmpede med tårerne, da hun hjalp I hus til halsen-par med at realisere deres drøm

Dennis Lindequist, Line Franck og Kalle Thesbjerg.
Dennis Lindequist, Line Franck og Kalle Thesbjerg.
Foto: Matias Brenø/DR
Boligeksperten Line Franck blev dybt berørt af ægteparret Mette og Gerts historie i sæsonpremieren på ”I hus til halsen”.

Der var både smil og tårer på skærmen i sæsonpremieren på ”I hus til halsen”.

Her skulle Line Franck sammen med kollegerne Kalle Thesbjerg og Dennis Lindequist hjælpe ægteparret Mette og Gert med at få solgt deres hus i Laurbjerg nær Randers.

Gert var uhelbredeligt syg af prostatakræft, og parret drømte om at flytte til Hinnerup, hvor de havde mødt hinanden.

Lægerne havde kun givet ham en forventet levetid på kun fem år, og Mette og Gert havde meget andet, som de drømte om at opnå, imens Gert stadig levede.

Parret elskede at rejse og havde skønne minder fra Kreta, hvor de ofte har været på ferie. Men nu vidste de ikke, om de nogensinde ville få råd til sådan en ferie sammen igen.

- Vi vil gerne opleve noget mere sammen, det er meget vigtigt for os. Vi er kommet et sted på Kreta, der er så rart, og vi vil helt vildt gerne afsted igen, siger Mette i programmet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/DRAfsnit1-FotoMatias-Breno-Olsson1.jpg
Mette og Gert fra "I hus til halsen" i sæson 13.
Foto: Matias Brenø/DR

Tårerne trillede på tv

Heldigvis kom ejendomsmægleren Line Franck dem til undsætning og kom med en god idé, som kunne realisere Mette og Gerts rejsedrømme – nemlig at sælge deres dyre elbil.

- I bruger ca. 8700 kr. om måneder på to biler. Det er ca. 100.000 kr. om året. Det skal dog siges, at I købte den nye bil, inden Gert blev syg, og inden I kendte situationen, forklarer Line Franck i programmet.

Hun foreslog Mette og Gert, at de i stedet skulle købe en bil til omkring 75.000 kr. Dermed ville de spare 3500 kr. om måneden. Penge, der kunne bruges på rejser.

- Det vil være en fantastisk oplevelse at få sammen med Mette igen, siger en berørt Gert, som kæmper med at få ordene frem.

Også hustruen Mette får en klump i halsen, og det smitter af på Line Franck, som kæmper med tårerne, da hun kan se, hvor berørte ægteparret bliver.

- Jeg føler mig overbevist om, at I får sådan en oplevelse igen, måske endda flere, lyder det fra en tårevædet Line Franck i programmet.

Det fik Mette og Gert til at love, at de ville skille sig af med deres dyre Tesla.

Sæson 13 af ”I hus til halsen” sendes onsdage kl. 20.00 på DR1.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/DRAfsnit-1-FotoMatias-Breno-Olsson2_0.jpg
Dennis Lindequist, Line Franck og Kalle Thesbjerg i sæson 13 af "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø/DR

Mere om: