3. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Lyder den rige, onde dame fra Det magiske tivoliteater bekendt? Dansk stjerne er stemmen bag

Mille Lehfeldt lægger stemme til Ellen Butenschøn i den danske version af "Det magiske tivoliteater". 
Mille Lehfeldt lægger stemme til Ellen Butenschøn i den danske version af "Det magiske tivoliteater".
Foto: NRK/DR
Hvis man synes, at stemmen bag den onde, rige dame i "Det magiske tivoliteater" lyder bekendt, er det ikke helt forkert.

Det er blevet december og dermed også julekalendertid for mange. DR sender i år den norske julekalender ”Det magiske tivoliteater”, som fik tv-premiere hos vores nordiske naboer i 2021.

Nu kan den så ses på dansk tv, men den er blevet lavet lidt om, for der er blevet lagt danske stemmer på, så store som små skal følge med.

En af de bærende karakterer er den rige og onde Ellen Butenschøn, der ikke har noget til overs for de fattige børn i byen, og hvis man synes, hendes stemmer virker bekendt, er det ikke helt forkert.

Det er nemlig Mille Lehfeldt, der i den danske version af julekalenderen kan høres som den onde dame.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-01/_mho5299.jpg
Mille Lehfeldt kan igen i år opleves som en af værterne på "Året der gak".
Foto: Martin Høien

43-årige Mille Lehfeldt er kendt fra en lang række tv-serier som blandt andet ”Carmen Curlers”, ”Dansegarderoben”, ”Lykke” og ”Lærkevej”.

I begyndelsen af sin karriere havde hun også en mindre rolle i en anden julekalender, for hun er med i ”Pyrus i alletiders eventyr” fra 2000.

Dubbing har hun også erfaring med, for hun har lagt stemme til en lang række karakterer.

Læs mere om: