9. dec. 2017
Af Lone Vandborg

Mads Steffensen blev hædret midt i Mads & Monopolet

Mads Steffensen
Mads Steffensen
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Midt i ”Mads & Monopolet” blev værten Mads Steffensen afbrudt med en glædelig overraskelse.

Mads Steffensen fik sig noget af en overraskelse, da han sammen med Abdel Aziz Mahmoud, Lina Rafn og Ida Auken var ved at uddele en T-shirt til dagens dilemma i ugens udgave af ”Mads & Monopolet” på p4.

Champions League for radiofolk

Midt i udsendelsen brød DRs radiochef Gustav Lützhøft ind i radiostudiet at overbringe Mads Steffensen en buket blomster og beskeden om, at han bliver årets modtager af Krygerprisen i DR.

- Den er jeg rigtig glad for. Når man ser på, hvem der har fået den før, er det Champions League inden for radiofolk. Jeg er virkelig tilfreds med at være med på det A-hold, siger Mads Steffensen i en pressemeddelelse fra DR.

Derfor får Mads prisen

”Du tryllebinder lytterne med din stemme og din personlighed, og du får samtidig det bedste ud af Monopolets deltagere. Og ikke nok med det. Du har også været med til at vise nye veje for radioen ved at udvikle ’Mads & Monopolet’ til nu ikke blot at være Danmarks største radioprogram, men nu også at være Danmarks ubestridt største podcast. Du er på alle måder en institution i dansk radio. Du er en enestående radiovært, og du er nu også modtager af Krygerprisen 2017. Stort tillykke,” sagde DRs radiochef til en overrumplet Mads Steffensen.

https://imgix.billedbladet.dk/159081668.jpg
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Opkaldt efter radiopioner

Prisen er opkaldt efter Christian Kryger, der levede fra 1915 til 1972, og var én af radiopionererne inden for radioreportage. Kryger ville være fyldt 102 år den 19. december, og prisen har DR uddelt i nu 45 år tæt på hans fødselsdag. Selve den officielle overrækkelse af Krygerprisen og de medfølgende 25.000 kroner til Mads Steffensen, kommer da efter planen også til at ske senere på måneden i DR Byen.

Sidste år gik Krygerprisen til holdet bag ’Baglandet’ på P1, og blandt de tidligere modtagere er blandt andre Lis Møller, Poul Nesgaard, Elith Nørreholm, Stephen Schwartz, Tine Bryld, Lars Daneskov, Frederik Dessau, Mik Schack, Pia Røn, Torben Brandt og mange, mange flere siden 1973.

FAKTA: De har fået Krygerprisen de seneste fem år
2016: ’Baglandet’ på P1
2015: Morten Hausborg, DR Sporten
2014: Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen, ’Harddisken’ på P1
2013: Naser Khader og Steen Nørskov, ’Arabiske Stemmer’ på P1
2012: Torben Brandt, dokumentarist på P1

Læs mere om: