Maria Fantino afslører nyt om bryllupsplanerne og sender kærlighedserklæring til kæresten
Det har indtil videre været et stort år for Maria Fantino.
I foråret fik hun sin debut som ”X Factor”-vært, og kort efter afslørede hun, at hun var blevet forlovet med kæresten Emil Charlie.
Nu deler hun nyt om bryllupsplanerne. I et opslag på Instagram skriver Maria Fantino, at parret skal giftes til næste år – i 2025.
Samtidig sender hun en sød kærlighedserklæring til kæresten gennem 10 år.
Maria Fantino fortæller, at Emil Charlie beroligede hende, da hun skulle på højskole ved at sige, at han elskede hende.
Siden da har de begge gennemført en uddannelse og har renoveret en lejlighed sammen, og det har alt sammen føltes overskueligt, fordi de har haft hinanden.
Nu glæder 29-årige Maria Fantino sig til deres kommende bryllup.
Til næste år kan hun desuden fejre, at hun den 4. maj fylder 30 år.