24. feb. 2025
Af Malan Joensen

Maria Fantinos X Factor-look rasende populært: Nu har det fået konsekvenser

Maria Fantino.
Maria Fantino.
Foto: Hanne Juul
Designeren bag Maria Fantinos smukke kjole har fået oversvømmelse i indbakken efter fredagens "X Factor"-liveshow.

Da Maria Fantino tonede frem på skærmen i denne sæsons første liveshow, var hun iklædt en vidunderlig kjole fra Over Skyerne.

Ud over det fine design er det særlige ved kjolen, at "X Factor"-værten selv har syet det.

Hos Over Skyerne kan man nemlig både få syet unikke kreationer, men også købe mønster + video med fremgangsmåde, så man selv kan gå igang ved symaskinen.

Maria Fantinos fremvisning af kjolen på tv i bedste sendetid har nu fået konsekvenser for Katrine Ravndal, der står bag Over Skyerne - og det er af den positive slags:

"I har lagt min indbakke ned 🤍🤍", skriver hun blandt andet på sin instagramprofil.

"På stående fod tager jeg ikke imod flere bestillinger af kjolen (medmindre du er brud, så kan du booke en bridal fitting), men du kan få fingre i en lignende kjole på to måder," fortsætter hun og forklarer derefter, hvordan man enten kan købe mønsteret eller deltage i en af Over Skyernes workshops.

"Maria har i øvrigt selv syet kjolen med mit mønster. Så sejt🤍🤍🤍 Og TAK TAK TAK for al den søde feedback i har givet, det har været SÅ fedt at mærke at i også er virkelig glade på mine vegne🤍🤍 ," tilføjer Katrine Ravndal på Instagram.

Se opslaget HER.

Læs mere om Maria Fantinos look og se flere billeder i artiklen herunder:

Mere om: