Medina deler nuttet billede af sine små sønner: Så meget ligner de deres mor
Medina kan hver fredag opleves som en af dommerne i DR’s liveshow ”Stjerneklar”.
Det er 15 år siden, at hun brød igennem med sangen ”Velkommen til Medina”, og siden da har hun udgivet talrige singler og albums.
I dag er det dog ikke musikken, der har førsteprioritet i sangerindens liv, men hendes lille familie.
I 2020 giftede Medina sig med kæresten Malo Chapsal, og i dag er de forældre til to dejlige drenge.
Sønnen Tyler Rose kom til verden i starten af 2021, og allerede i juni 2022 fødte Medina sønnen Elliot Rose.
Der er knap halvandet år mellem de to drenge, og i den seneste tid er Medina begyndt at dele billeder af sine børn på de sociale medier.
For nyligt delte hun et nuttet billede på Instagram af toårige Tyler og lillebror Elliott på knap et år, hvor de sidder ved siden af hinanden med cykelhjelme på og smiler til hinanden.
Klik her for at se det søde billede af Medinas to sønner.
Det er tydeligt at se, at de ligner deres mor med deres søde smilehuller og mandelformede øjne.
Liveshowet ”Stjerneklar” sendes fredage kl. 20.00 på DR1. Her deler Medina dommertjansen med Barbara Moleko, Tinus og Nicholas Kawamura.