11. mar. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Mette Bluhme Rieck fik overraskende tilbud: Det blev et nej tak

Mette Bluhme Rieck.
Mette Bluhme Rieck.
Foto: Hanne Juul
Tv-vært Mette Bluhme Rieck har været i gang med et kæmpe renoveringsprojekt af sit hus, og det har skabt interesse fra flere kanter, afslører hun.

I to år har den stået på husrenovering hjemme hos tv-vært Mette Bluhme Rieck og hendes forlovede, Kasper Nielsen.

Deres 320 kvadratmeter villa i Charlottenlund, som de flyttede ind i, har fået en ordentlig overhaling, og her omtrent to år senere, er der stadig ting, der mangler at blive lavet.

Det fortæller hun til Alt for damerne.

Imens husprojektet har stået på, har hun været på barsel, og det har betydet, at det meget af tiden har været hende, der har ageret byggeleder på projektet.

Og hun afslører, at hun da også har fået flere henvendelser fra produktionsfolk, der ønskede at lave renoveringen til et tv-program.

– Der var da flere produktionsselskaber, som spurgte, om ikke vi skulle lave ”Byggeleder på barsel”. Alene titlen var fed. Jeg brugte jo hele min barsel med Bille på at rende rundt og styre det show. Der var også mange absurde situationer med baby i selen til byggemøder og ikke mindst at passe alt arbejde ind efter hans lur, lyder det fra Mette Bluhme Rieck, der understreger, at hun takkede nej til tilbuddene.

Hun var ikke klar til at lave husprojektet til et program i bedste sendetid.

Mere om: