Mette Bluhme Rieck viser sit sommerparadis frem
Efter en skøn barsel med sønnen Viggo vendte 36-årige Mette Bluhme Rieck for nylig tilbage til sit arbejde på "Aftenshowet", men her i sommervarmen er der heldigvis også tid til at slappe lidt af.
Og det gør TV-værten sammen med familien i deres sommerparadis på Falster.
Mette Bluhme Rieck: Lykken er at være her
- Ja, det er bare lykken at være her, og jeg plejer at sige, at min puls falder, når jeg kører over Farø-broen. Dette er vores fristed, hvor vi slapper af og er sammen på en anden måde.
- Tiden og tempoet sættes ned. Vi nyder livet, leger med Viggo på stranden eller sidder på terrassen i flere timer. Her får vi også spillet spil, ligesom vi får snakket en masse, sagde Mette Bluhme Rieck, da BILLED-BLADET for nylig var på dejligt sommerbesøg på Falster.
Mette Bluhme Rieck med sønnen Viggo i det dejlige sommerhus på Falster.
Læs den store reportage og se de mange skønne billeder af huset i BILLED-BLADET nr. 26, der er på gaden torsdag.