Mikael Persbrandt fra Riget Exodus: Her er hans private kærlighed
En af de helt store stjerner, som man kan opleve i DR-serien ”Riget Exodus”, er Mikael Persbrandt.
Den svenske skuespiller har fået sin debut i fortsættelsen af Lars von Triers ikoniske tv-serie ”Riget”.
Her spiller han søn til den legendariske overlæge Stig Helmer, som Ernst Hugo Järegård spillede tilbage i 1994. Skuespilleren døde 69 år gammel i 1998.
Har tre børn
Mikael Persbrandts karakter, Helmer, har ikke ligefrem held med kvinder i serien, men det har skuespilleren heldigvis i virkeligheden.
Den svenske stjerne har i mange år dannet par med den 44-årige journalist og tv-vært Sanna Lundell.
59-årige Mikael Persbrandt og Sanna Lundell har været kærester siden 2005.
Parret har tre børn sammen, Igor på 15, Lo på 12 år og Fox på fire år, og familien bor på en herregård i Sorunda.
Mikael Persbrandt er særligt kendt for at spille rollen som Gunvald Larsson i den svenske krimiserie ”Beck”. Han har også medvirket i Susanne Biers film ”Hævnen”.