3. okt. 2014
Af Hanne Rask

Monte Carlo-drengene er tilbage

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-55510.jpg
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Esben Bjerre og Peter Falktoft er klar med nyt DR3 program.

I maj proklamerede Esben Bjerre og Peter Falktoft, at de ville stoppe som radioværter i "Monte Carlo" på P3 og i stedet lave TV, og sådan bliver det nu. "Monte Carlo"-drengene bliver værter i et helt nyt live-program, der har premiere på DR3 den 20. oktober.

Fra mandag til torsdag i tidsrummet 22.00-22.30 tager de to dagsordensættende emner op på "Monte Carlo"s sædvanlige facon, og seerne får det vigtigste fra dagens nyhedsstrøm – plus det løse.

- Vi kan næsten ikke vente med at sætte os til rette i vores spritnye studie. Der er masser af nyheder, som bare venter på at blive fortalt - uden det filter, som altid er rundt om dem, udtaler Esben Bjerre i en pressemeddelelse om programmet, der skal være et alternativ til de etablerede nyhedsudsendelser.

Læs mere om: