Morten Benjamin er ude af X Factor
Thomas Blachman fik mere ret end han kunne ane, da han i starten af fredagens semifinale havde én kommentar til, at det nu udelukkende var op til seerne, at stemme tre af de fire finalister videre til finalen i "X Factor".
- Så kan det kun gå galt!, var Blachmans kommentar.
Og aftenens exit gik netop til Morten Benjamin, som gennem hele denne sæson har hørt til blandt Blachmans favoritter.
Den sympatiske Morten Benjamin med den velkendte stemme, viste storsind og overskud, da det var afgjort, hvem der dette år skal dyste i finalen om at vinde "X Factor".
- Du har fortjent det, sagde han til Line, som græd, først af spænding og dernæst glæde, da hendes navn blev råbt op.
Trods et farvel til en af sine deltagere, var Pernille ved godt mod og stolt af sine to piger, Ida og Line, som altså nu står i "X Factor-finalen sammen med Cutfathers Sveinur.