Morten fra Gift ved første blik: Holder på sin hemmelighed
I ”Gift ved første blik” er det dagen efter brylluppet tid til, at parrene giver hinanden morgengaver.
Morten giver Søren en meget personlig gave – et gammelt lommeur, som betyder så meget for ham, at han har fået det tatoveret på sin arm.
– Uret er gået i arv i generationer, og jeg synes, det var en rigtig fin måde at vise over for Søren, at jeg også har opbakning fra min familie, siger Morten.
Nogle kan måske tænke, at det er en stor og personlig gave at give til en, du lige har mødt – hvad nu hvis forholdet ikke holder?
– Jeg syntes, Søren skulle have noget, som havde værdi for mig. Min tanke var at give noget særligt, og noget som havde en betydning for mig, siger han.
Havde en reservegave klar
I ”Gift ved første blik” afslører Morten, at han faktisk også havde en anden gave klar – hvis nu det skulle vise sig, at der ikke var kemi imellem ham og Søren.
– Den anden gave, jeg havde købt, må blive en hemmelighed…
– Det kan være, et det bliver afsløret på et senere tidspunkt, men det ved jeg ikke noget om, smiler Morten.