Morten fra Rigtige mænd i stor sorg: Jeg mistede min søn
39-årige Morten Noesgaard fra ”Rigtige mænd og makkere” på DR1 vil være et godt forbillede for sin otteårige søn David.
Det har altid været den jyske taxavognmand og hustruen Mariannes store drøm at blive forældre, men desværre indebar lykken om at få et barn også en stor sorg.
For otte år siden mistede parret en søn – Davids tvillingebror, Elias.
- Vi havde svært ved at få børn og var nødt til at gå igennem fertilitetsbehandling. Det lykkedes heldigvis i første skud, og vi fik at vide, at vi skulle have tvillinger, fortæller Morten til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Det var en solstrålehistorie, men det viste sig at være med op- og nedture gennem hele graviditeten.
Født for tidligt
Kort efter, at parret blev forældre til to enæggede tvillingesønner, måtte de til deres store sorg tage afsked med et af deres ønskebørn.
- De blev næsten født tre måneder for tidligt, og desværre mistede vi så den ene dreng efter 26 dage. Vi fik at vide, at vi skulle indstille os på at slukke respiratoren, fordi der ikke var mere at gøre, fortæller en berørt Morten og fortsætter:
- At koble den fra og så sidde med sit lille barn og bare vente på, at han sover ind, det er ikke noget, man ønsker for sin værste fjende at skulle opleve. Så det har været en rigtig hård omgang at være igennem.
Her ses Morten med sin hustru Marianne og sønnen David.
I BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 15. april, kan du læse et rørende interview med Morten.