Læs også
Efter anden sæson: Sådan gik det Carmen Curlers og Arne Bybjerg i virkeligheden
Anden sæson af "Carmen Curlers" er slut.
Axel Byvang fandt sin sabotør i egne rækker, og nu venter opsving og fede kontrakter, men også store tab for karakteren.
Morten Hee Andersen glæder sig til igen at give den som Axel Byvang, der er inspireret af virkelighedens Arne Bybjerg, i tredje sæson, der er ved at blive skrevet netop nu.
Og han har ét særligt ønske.
– Jeg går med en lille drøm om, at vi skal op i nogle af alle de der privatfly, han ejede. Han endte med at have seks fly! Så jeg gad godt flyve lidt rundt, siger Morten i DR-podcasten "Carmen Curlers – En ekstra krølle".
Værten på programmet, Signe Muusmann, kommenterer på ønsket:
– Vi må se, om DR-budgettet holder til det …