Nicoline Simone og Jean Michel føler sig som bror og søster
De kendte overhovedet ikke hinanden før Thomas Blachman satte dem sammen som "X Factor"-gruppe, men nu er de både musikalsk og menneskeligt smeltet sammen.
16-årige Nicoline Simone og 24-årige Jea Michel kendte intet til hinanden, da de som solister stilede op i "X Factor". Det eneste, de havde til fælles, var, at de røg ud som solister, men Thomas Blachman valgte at sætte dem sammen til en gruppe. Nu er de to unge sammen nærmest i døgndrift.
Udover at stå sammen på scenen til liveshows og prøver, så bor de også sammen i en lejlighed i København - som de deler med to andre "X Factor"-deltagere - Morten Benjamin og Isabella Østenby.
- Vi har det helt fantastisk sammen, vi er som bror og søster, og vi fungerer fint sammen både på og udenfor scenen, fortæller Nicoline-Simone.
Sangmæssigt matcher de hinanden perfekt, og - socialt passer de også fint sammen. De er også begyndt at gå i byen sammen og optræde på de røde løbere i København.
- Vi har det også rigtig godt med de to andre i lejligheden og med de andre deltagere andre deltagere, lyder det fra Nicoline-Simone, der nyder at være med i "X Factor" og vil gøre alt for at nå i finalen med Jean Michel.
- Det er hårdt for stemmen, og jeg har lidt ondt i halsen, men ellers er alt fint - og Blachman er guld værd.