19. okt. 2013
Af Jan Bergman
Nikolaj Steen vandt Mentor 2013 med Julie Bjerre
Nikolaj Steen med sin mentee Julie Bjerre
foto: DR
Fredag aften kunne Nikolaj Steen slå fast, at han er årets Mentor.
I DR’s finalshow vandt Nikolaj Steen sejren i ”Mentor” sammen med sin mentee Julie Bjerre. Nikolaj Steen vandt æren og titlen som Årets Mentor 2013, mens Julie vandt et mentorforløb og en pladekontakt hos det internationale pladeselskab Warner Music.
I fanalen stod kampen mellem på den ene side mentor Nikolaj Steen med mentee Julie Bjerre og på den anden side mentor Nikolaj Nørlund med mentee Cecilie Trolle.
Nikolaj Steen havde kun været mentor for Julie i to uger, men seerne mente altså alligevel, at deres samarbejde skulle belønnes med sejren.
Efter en gæsteoptræden med de to tidligere mentorer Lucy Love og Waqas, afgjorde seernes stemmer, at det var Nikolaj Steen og Julie Bjerre, der stod som vindere af Mentor 2013.