
Nu er det sidste navn afsløret: Hun er med i populært DR-program

Josefine Høgh og Jan Hellesøe står nok engang i spidsen for DR-programmet "I hjernen på stjernen", hvor seerne kommer helt tæt på en kendt dansker, der samtidig lærer sig selv bedre at kende.
I disse uger ruller fjerde sæson af programmet over skærmen, og indtil videre har racerlegenden Tom Kristensen og skuespiller Stephania Potalivo været hovedpersoner.

Sæsonen består af fem programmer, og DR har tidligere afsløret, at vi også se frem til at se komiker Mick Øgendahl og sanger Malte Ebert blive udsat for Jan Hellesøes øvelser.
Men navnet på den femte og sidste hovedperson har ikke været afsløret.
Det er der dog blevet lavet om på nu.

DR bekræfter således, at den mangeårige politiker Pia Kjærsgaard er med i det program, der bliver sendt på DR1 den 15. februar.
