Ny sæson Den store bagedyst: Her er de nye deltagere
Klar, parat, bag! Fra lørdag den 5. oktober står 10 nye bage-entusiaster klar til at vise, hvad de kan, når 8. sæson af ”Den store bagedyst” har premiere på DR1.
I år bliver bageteltet indtaget af syv kvinder og tre mænd, der skal kreere mesterligt bagværk om kap med uret.
Holder fast i lørdag
Sidste år flyttede programmet sendedag fra onsdag til lørdag, og DR holder altså fast i, at lørdagsunderholdningen står på bagning.
Ifølge DR skal deltagerne i første program vise, hvem de er, og hvad de kan med "basic bagværk", når de skal lave kagemænd med personlighed. Og så skal de gå all-in på festlighed, når de forvandler søde tærter til mesterværker.
Værten er fortsat Timm Vladimir, og Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo udgør dommerduoen.
Læs om alle deltagerne i BILLED-BLADET nr. 40, der er på gaden den 3. oktober.