Nyresyge Ibi Makienok: Sådan kom jeg videre
Når TV-værten Ibi Makienok fredag den 2. februar fejrer sin 43-års fødselsdag højt mod nord i Grønland, er det et synligt bevis på, hvor langt hun er nået, siden hendes verden væltede for tre år siden.
Dengang blev Ibi hasteindlagt med dobbeltsidet nyresvigt, og pludselig handlede hverdagen om overlevelse.
Ibi Makienok tæt på at dø
- Når man får at vide, at man er tæt på at dø, bliver ens verden pludselig meget lille. Jeg var kun mor og hustru, fortæller Ibi, som har sønnen Anakin på ni år og er gift med fodboldspilleren Simon Makienok.
Hun har undgået transplantation indtil videre, men er i dag kronisk nyresyg. Hun passer godt på sine nyrer, men insisterer på at leve sit liv.
Netop nu er hun 16 dage i Grønland for at lave research til en krimi, hun er i gang med at skrive. Og så er hun tilbage på TV med et program, hendes hjerte banker for.
I "Organer for livet", hvoraf sidste afsnit vises på mandag på DR1, vil hun gerne opfordre folk til at tage stilling til organdonation.
Ibi vil gerne hjælpe andre
- Jeg har fået et ordentligt hak i tuden, men så må jeg bare have den tud fra nu af. Jeg dyrker ikke sygdommen. Jeg vil videre, og jeg vil gerne hjælpe andre, siger Ibi.
Læs et stort og åbenhjertigt interview med Ibi Makienok i BILLED-BLADET nr. 5, der er på gaden netop nu.