Patrick fra Gift ved første blik: Programmet fik mig tættere på min familie
Flere af Patricks familiemedlemmer var ikke med, da han i foråret blev gift ved Olivia for rullende kameraer.
I programmet hører man, at Patrick har familie, han ikke har kontakt til.
Til BILLED-BLADET forklarede han:
– Jeg har en dårlig relation til mine forældre, der er skilt. Forholdene har ikke været, som de skulle. Det bunder i, at jeg ikke har haft den barndom, jeg vil byde mine egne børn. Der har ikke været den omsorg, der skulle være …
Druk med søstre
Og faktisk havde han også en søster, han ikke har talt med i årevis.
Men Patricks oplevelser under optagelserne har gjort, at han er kommet tættere på særligt sin ene søster.
Hun og den anden søster, som var med til brylluppet, støttede ham, da Olivia valgte at slutte eksperimentet, hvilket til Patricks egen overraskelse gav ham kærestesorger.
– Jeg gik ned med flaget efter alt det med Olivia og havde behov for at se min familie. Det endte i noget druk med mine søstre, og den ene har jeg ikke talt med i flere år!