Peter Qvortrup Geisling afslører: Deler usædvanlig hobby med kæresten
Peter Qvortrup Geisling er vild med naturen. Ja, faktisk så vild, at han har en helt særlig hobby.
Det afslørede den 61-årige tv-læge, da han deltog i Tvprisen 2024 i DR Koncerthuset.
- Jeg elsker naturen, så hvis I ikke allerede har den, så skal I have den App, der hedder Merlin, lød det begejstret fra Peter Qvortrup Geisling, som fortsatte:
- Når man står ude i en skov, så trykker man på den, og så kan man se, hvilke fugle man ser og hører i nærheden. Det er den bedste App, der findes!
Heldigvis har han fundet den perfekte makker at dele den usædvanlige interesse, nemlig kæresten Lise.
- Lise synes også, at det er rigtig sjovt, fastslog Peter Qvortrup Geisling med et smil og tilføjede:
- Hun har faktisk aldrig syntes det før, men det gør hun nu. Hun er blevet god til det med naturen!
Det præcise navn på hans favorit-App er Merlin Bird ID, der hjælper med at identificere fugle.
Peter Qvortrup Geisling havde for første gang sin kæreste med på rød løber til ”Sport 2023” i januar.