Phillip Fabers store ønske: I skal fortsætte med at synge
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Phillip Faber var et af de mest elskede ansigter på tv-skærmen i 2020, og søndag modtog han ”Årets særpris” ved BILLED-BLADETs TV-GULD, fordi han var med til at holde modet oppe hos danskerne under coronakrisen med ”Morgensang”.
Han har også underholdt med ”Fællessang – hver for sig” på DR1, og nu hvor han ikke længere selv skal stå i spidsen for programmet, har han et stort ønske til tv-seerne.
- Jeg har bare lyst til at sige tusind tak for, at I havde lyst til at synge sammen med mig – og I må endelig ikke lade være med at synge sammen bare fordi, jeg ikke lige er her. Sangene er jo nogle, som vi deler alle sammen, lyder det med et smil fra hele Danmarks forsanger.
Se videoen øverst i artiklen, hvor Phillip Faber takker for BILLED-BLADETs særpris og spiller en lille melodi.
Læs hele interviewet med Phillip Faber og se alle TV-Guld-vinderne i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 21. januar.