Premieren er lige om hjørnet: Nu vender Unge Morse tilbage for sidste gang
Krimiserien ”Unge Morse” tog sin begyndelse for mere end et årti siden, og nu lakker den mod vejs ende.
Serien, der på engelsk hedder ”Endeavour”, er nået til 9. sæson, som det tidligere er blevet meldt ud, er den sidste.
Heldigvis kan seerne glæde sig til, at den også er til at finde på DR.
I niende sæson af ”Unge Morse” er året 1972 og Morse er vendt tilbage til Oxford. En mand findes død i en universitetshave, som er et fund, der fører Morse til et symfoniorkester.
Samtidig bliver et grusomt mord begået i en forladt lagerbygning, hvor ofret er en forbryder fra London.
Alle tre afsnit kommer til at være tilgængelig til streaming på DR TV fra den 2. juni.
Egentlig begyndte ”Unge Morse” som en hyldest af serien ”Inspector Morse”, der blev sendt på tv fra 1987 til 1993.
Det var meningen, det kun skulle være den ene hyldest.
Men da det så viste sig, at flere millioner så med, da den 90 minutter lange hyldestfilm blev sendt på tv, besluttede holdet bag, at det da skulle blive til en serie.
Nu er ”Unge Morse” dog ved at nå vejs ende med den niende sæson.