Puk Damsgaard: Det er hun mest bange for
Mellemøstkorrespondenten Puk Damsgård rapporterer fra krigshærgede områder rundt omkring i verden, og har oplevet et luftangreb, der var tæt på. Det kræver sin kvinde at bevare fatningen i den slags situationer, og selv om hun den nat var bange for at dø, har hun andre ting på listen, der er mindst lige så skræmmende.
I et interview i Alt for damerne bliver hun spurgt, hvornår hun sidst var bange for at dø, og det VAR under det før omtalte luftangreb i Syrien midt om natten. Men ellers er den hærdede krigskorrespondent bange for bier – for hvad nu, hvis hun er overfølsom overfor dem? Hun kan heller ikke lide, når tordenvejr er lige over hende, og indimellem kan hun også være bange for at flyve. Og så er der alvorlig sygdom, der, især da hun var yngre, kunne gøre hende frygteligt bange.
- Engang regnede jeg sammen, at jeg ved at surfe på netdoktor. dk havde givet mig selv 14 diagnoser, griner Puk Damsgaard, der i interviewet også bliver spurgt, hvad hun aldrig kunne finde på at bruge penge på.
- Gucci-tasker, svarer hun. Jeg forstår ikke, hvorfor kvinder bliver ved at synes, at det er skønt at give flere tusinde kroner for en taske, der i virkeligheden er grim og bare ét stort logo for firmaet, der designer den. Taskerne er jo ens og uden personlighed. Det er snobberi og dødkedeligt og uinteressant. Om de så var på tilbud til en halvtresser, ville jeg ikke købe en, siger Puk Damsgård.