Rane Willerslev tager på farefuld færd: Går i vikingernes fodspor i nyt program
Der venter noget af et eventyr, når Nationalmuseets direktør Rane Willerslev og museumsinspektør Jeanette Varberg selv skal prøve kræfter med et vaskeægte vikingetogt.
Sammen drager de i fodsporene på de danske vikinger i et nyt program på DR, der får premiere til foråret i 2023.
Følger vikingerne
Programmet fortæller de om i et klip på DR, som også løfter sløret for nogle af de store udfordringer, de går igennem i programmet, der har titlen ”Togtet”.
- Den handler jo om, hvorfor vikingerne tog ud, og hvad var det, de bragte med hjem, fortæller Rane Willerslev i klippet.
- Og hvordan var det, de gjorde det. Det handler i bund og grund om, hvordan det lykkedes vikingerne næsten 500 før Columbus at nå hele vejen til Canada, fortsætter Jeanette Varberg.
De to eventyrer får selskab af kok og eventyrer Nikolaj Kirk, som skal lave mad, som vikingerne spiste.
Til vands og til lands
Som det ser ud i klippet, har Jeanette Varberg fået æren af at følge vikingerne til lands, dog ikke i et ægte vikingeskib som først tiltænkt.
- Til at starte med ville de gerne have, at vi sejlede i et vikingeskib, så blev det vurderet, at der var 70 procents risiko for, at vi sank, forklarer hun.
Hun afslører også, hvor farefuld togtet er, da skibet er nået mellem Island og Grønland, og der pludselig dukker et uforudset isbjerg op på deres rute.
Rane Willerslev skal prøve livet som viking på land, og han skal naturligvis lære, hvordan man sloges som en ægte viking.