Rasmus Bjerg er tryghedsnarkoman
I skuespillerbranchen, hvor forhold, ifølge Lars Mikkelsen, har hårde vilkår, er Rasmus Bjerg et forfriskende indslag. Han har nemlig kendt sin kone i 14 år, og deres familie er det vigtigste for ham. Det fortæller skuespilleren bag Lille Kurt i Ekstra Bladet.
"Du kan sige, at jeg er tryghedsnarkoman. For jeg tror slet ikke, at jeg kunne fungere uden det fundament, som min familie er for mig," fortæller Rasmus Bjerg, der i dag har fire børn med sin kone, som han mødte som 17-årig.
"Men jeg har ikke en idé om, at jeg ikke fik løbet hornene af mig. I det hele taget forstår jeg ikke den der frygt for at gå glip af noget, som jeg synes er meget udbredt for tiden. Altså, hvis tingene fungerer, hvad er det så, vi jager?," spørger Rasmus Bjerg undrende i Ekstra Bladet.