20. jan. 2010
Af af Preben Petersen
Rasmus Bjerg melder afbud til Livvagternes afslutningsfest
Rasmus Bjerg
Foto: Thomas Laursen
Den voldssigtede skuespiller kommer ikke og fester med kollegerne fra successerien
Når Cecilie Stenspil og de andre skuespillere fra Livvagterne fredag mødes for at feste og fejre afslutningen på endnu en sæsons optagelser af serien, bliver det uden Rasmus Bjerg. Det skirver BT.
Rasmus Bjerg blev tidligere på ugen sigtet for vold med en servitrice på en bar på Vesterbro i en ordentlig brandert, og siden da har han ligget under sin dyne i hjemmet i nordjylland og funderet over sin livssituation. Heller ikke Livvagternes afslutningsfest i DR Dramas lokaler i Søborg magter han at deltage i.
Rasmus Bjerg har erkendt, at han har nogle problemer, han ikke selv kan løse, og han har erklæret sig klar til at modtage hjælp for at komme videre.