Rigtige mænd: Palle har et skjult talent
Palle Havemann Enevoldsen fra Nordjylland er en af de fem drengerøve, som medvirker i DR1-programmet ”Rigtige mænd”.
På skærmen virker han måske en smule tilbageholdende og generet, men i virkeligheden har han et skjult talent for at optræde.
- Palle synger rigtig godt. Han kan synge Robbie Williams' "Angel" så godt, at hvis jeg ikke allerede var faldet for ham, så ville jeg gøre det, når han synger den. For det lyder altså p....godt, fortæller Palles hustru Amanda Havemann Enevoldsen til bt.dk.
LÆS OGSÅ: Rigtige mænd dypper tæerne i fiskebassin
Vundet konkurrencer
Hun forklarer, at ægtemanden har vundet flere karaoke-konkurrencer, og hun mener, at der er gået en skuespiller tabt i Palle Havemann Enevoldsen.
Sjette og sidste afsnit af ”Rigtige mænd” bliver sendt på DR1 onsdag aften klokken 20.30.