Rosalinde Mynster om sin fars død: Det har sorgen gjort ved mig
Rosalinde Mynster står sammen med sin bror, Jasper Spanning, bag dokumentaren "Vores fars sol", der havde premiere på filmfestivalen CPH: DOX i 2024.
I en årrække følger de faren under hans sygdom, indtil han til sidst dør i februar 2020.
I dokumentaren fortæller Rosalinde sin bror, hvordan hun har været ked af at gense billeder af sin far fra sin barndom.
Hvordan noget, der engang var sjovt, nu er nostalgisk og omgivet af en følelse af sorg.
Problematiske ord
Hun har til tider følt de ord som problematiske, når hun har hørt dem blive sagt i dokumentaren.
Det fortæller hun i et interview med DR.
– Vi er virkeligt privilegerede og har haft en virkelig god opvækst med en meget dejlig og kærlig far. Og så virker det helt sort, at vi bliver kede af at kigge tilbage på det, siger Rosalinde Mynster.
Voldsomt og overvældende
– Men det er dét, som sorgen gør ved dig. Den farver tingene. Ikke fordi det var dårlige minder, men fordi det bliver eksempler på noget, man har mistet. På det tidspunkt i mit liv var det virkelig voldsomt og overvældende at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere, at min far var blevet handikappet. Jeg var 23 og hele min familiestruktur blev vendt på hovedet. Det var, som om en masse rødder blev cuttet over.
"Vores fars sol" kan ses op DRTV.