25. dec. 2024
Af Pelle Rigtrup

Så du ham i Kender du typen? Denne rolle spillede Jesper Bank i Frederik og Marys bryllup

Det daværende kronprinspar og Jesper Bank.
Det daværende kronprinspar og Jesper Bank.
Foto: Mikael Rieck, Indsat foto: Jesper Sunesen
OL-sejleren Jesper Bank spillede en ganske særlig rolle i forbindelse med det storslåede royale bryllup i 2004.

I onsdagens særafsnit af DR-programmet "Kender du typen" var eksperterne Anne Glad og Jacob Holst Mouritzen rejst til Mallorca, hvor de skulle forsøge at gætte aftenens hovedperson.

Det viste sig, at være tidligere OL-sejler Jesper Bank, der holdt til på den spanske ferieø.

I løbet af sin glorværdige karriere deltog han hele fire gange ved De Olympiske Lege, hvor det sammenlagt blev til to guldmedaljer og en enkelt af bronze.

I januar 2009 blev hans præstationer hædret med en plads i Sportens Hall of Fame, men hvad du måske ikke vidste var, at Jesper Bank også spillede en rolle i forbindelse med brylluppet mellem daværende kronprins Frederik og Mary Donaldson.

For som optakt til brylluppet blev der arrangeret en særlig royal udgave af matchrace, der er en direkte duel mellem to både.

Her skulle Jesper Bank sammen med kronprins Frederik forsøge at besejre den australske sejlerstjerne John Bertrand og Mary Donaldson i den anden båd.

Jesper Bank med Frederik og Mary efter sejladset i 2004.
Jesper Bank med Frederik og Mary efter sejladset i 2004.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det endte med en sejr til den australske båd, men Jesper Bank fik sig med sikkerhed en oplevelse for livet.

Efterfølgende har han flere gange sejlet med kronprins Frederik - fx til ISAF Nations Cup i Middelfart i 2013.

Jesper Bank sejlede med daværende kronprins Frederik i 2013.
Jesper Bank sejlede med daværende kronprins Frederik i 2013.
Foto: Henning Bagger/AFP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: