24. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Så du I hus til halsen? Så få dage tog det at sælge Kisses hus i Haderslev

Kisse og sønnen Michael i "I hus til halsen".
Kisse og sønnen Michael i "I hus til halsen".
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
I afsnit 5 af ”I hus til halsen” hjalp Line Franck og Kalle Thesbjerg pensionisten Kisse med at få solgt sin bolig i Haderslev.

Onsdag aften kunne man møde sønderjyden Kisse i afsnit 5 af ”I hus til halsen” på DR1.

Den 77-årige livsglade pensionist søgte sammen med sin søn, Michael, og barnebarnet Mads, hjælp til at få solgt sit hus i Haderslev, så hun kunne flytte ind til midtbyen i en lejebolig.

Eksperterne Line Franck, Kalle Thesbjerg og Dennis Lindequist kom Kisse til undsætning, og med hjælp fra familie og naboer blev der sat gang i en renovering af huset.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/dr-matias-breno-olsson-afsnit-5x.jpg
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Kisses mand var pludselig død nogle år forinden, og nu var det svært for hende at få økonomien til at løbe rundt. Faktisk havde hun kun 400 kr. at leve for hver måned.

Hendes gule murstenshus fra 1974 og på 142 kvadratmeter var udbudt til 1.345.000 kr. og havde været til salg i to år.

Ejendomsmægleren Line Franck startede med at sætte prisen ned til 1.000.000 kr., men til sidst i programmet satte hun den endelige udbudspris til 1.195.000 kr.

- Der er håb for det her boligsalg, der kommer ikke til at gå to år. Jeg tør næsten lægge hovedet på blokken og sige, at hun skal nok komme i mål, lød det fra Line Franck.

Solgt til lavere pris

Og hun fik ret. Til sidst i programmet blev der spolet to måneder frem, og her kunne Kisse dele en dejlig nyhed.

- Jeg er så lykkelig, så blev huset solgt, sagde Kisse med et stort smil og tilføjede:

- Jeg fik 1.060.000 kr. for det, og det er jeg godt tilfreds med.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-23/dr-matias-breno-olsson-afsnit-5.jpg
Foto: Matias Brenø Olsson/DR

Kisse endte altså med at nedsætte prisen med 135.000 kr. for at komme af med huset.

- Kisse har fået solgt sit hus, og det er jo fuldstændig fantastisk, for nu kan hun komme videre med sit liv, sagde en glad Line Franck i programmet og fortsatte:

- Nu kan hun bruge tiden på familien, børnebørnene og musikken. Hun skal ind til byen - der hvor hun hører til, og hvor hun har lyst til at være.

Lynhurtigt salg

Det fremgik ikke i programmet, præcis hvor lang tid det tog at sælge huset.

Ifølge Boliga.dk kan man dog se på den tidligere boligannonce for Kisses hus på Eskærhøjvej 50 i Haderslev, at hendes hus blev solgt på blot 22 dage.

boligsiden fremgår det også, at Kisses hus blev sat til salg i september og solgt i oktober 2023.

”I hus til halsen” sendes onsdage kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: