Sæþór fra Den store bagedyst: Min datter er stolt
Sæþór Kristínsson har imponeret dommerne i ”Den store bagedyst”, og i sidste uge blev han tilmed vinder af det eftertragtede mesterbagerforklæde.
Det har krævet masser af timer i køkkenet at nå det høje niveau, men der er fuld opbakning fra kæresten Thomas Evers Poulsen og ikke mindst fra Sæþórs datter, Gloria.
Gloria er stolt
- Hun synes, det er det fedeste i verden, og hun er så stolt. Vi har set de to sidste sæsoner af bagedysten sammen. Jeg troede ikke, hun gad se det, men hun faldt for det med det samme, og da jeg så skulle være med i programmet, var det det største, at hendes far skulle være deltager i ”Den store bagedyst”, fortæller 29-årige Sæþór.
Ung far
Han var netop fyldt 21, da han fik barn med sin ekskæreste, og i dag bor Gloria hos ham og Thomas Evers Poulsen i Vanløse hver anden uge.
Man kan se hvordan det går Sæþór i endnu et afsnit af ”Den store bagedyst” lørdag aften på DR1.