1. mar. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Sara Bro og Stéphanie Surrugue stråler i 50'er look med kæmpe sløjfe og rhinsten

Sara Bro og Stéphanie Surrugue.
Sara Bro og Stéphanie Surrugue.
Foto: Mikael Rieck
Tv-værterne Stephanie Surrugue og Sara Bro fyrer lørdag aften op for et brag af en Melodi Grand Prix-fest iført smukke kjoler fra dansk designer.

Tv-værterne Sara Bro og Stéphanie Surrugue har åbnet ballet til den store Grand Prix-fest lørdag aften.

På scenen stråler de to værter i kjoler, der leder tankerne hen på 50’erne.

Og det er da også den tid, som designeren Jesper Høvring, der står bag kjolerne, har ladet sig inspirere af.

Jesper Høvring fortæller til BILLED-BLADET, at Sara Bros kjole er en old school Hollywood-reference tilbage til 50’erne, men i en opdateret version.

Det er en korsetkjole i to farver – lys laksefarve og orange duchess. Den har derudover en stor dobbeltsnoet sløjfe i bag, som skaber slæbet.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-01/190A2532.jpg
Sara Bro og Stéphanie Surrugue.
Foto: Mikael Rieck

Stephanie Surrugue er iført en mørk velourkjole i klassisk havfruemodel, der også gemmer på referencer til 50’erne.

Den har fine detaljer af Swarovski-rhinsten, som alle er sat på i hånden, lyder det fra Jesper Høvring.

Han stod også bag Stéphanie Surrugues kjole ved sidste Grand Prix.

Mere om: