5. jul. 2017
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Johannes Langkilde vender tilbage på TV Avisen

Johannes Langkilde
Johannes Langkilde
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
DR-nyhedsværten Johannes Langkilde vender tilbage til 21:30-udgaven af TV Avisen om få dage, og det glæder han sig til.

Den 40-årige DR-nyhedsvært Johannes Langkilde har lagt USA bag sig og vender nu om få dage tilbage til værtstjansen på TV Avisen klokken 21:30.

TV-værten har på forhånd fået grundig indføring af sine kolleger i DR, og nu er han spændt på, om han kan finde ud af at se ind i det rigtige kamera på torsdag.

- Jeg havde prøver i går og fik god hjælp af Klaus Bundgård Povlsen, Tine Gøtzsche og alle de søde kolleger i studiet, siger Johannes Langkilde til BILLED-BLADET.

Johannes Langkilde skal have styr på rutinerne

Johannes Langkilde bliver desuden fast makker med Kåre Quist på oplæsningen af 21:30-udgaven af TV Avisen.

Nu skal TV-værten have styr på alle de daglige rutiner, og hvordan han selv skal tilrettelægge sin dag fra start til slut.

Johannes Langkilde er bevidst om, at det er vigtigt at bruge minutterne rigtigt, lige fra han møder ind på arbejde.

Hjælpen har været rigelig

Det er første gang i fire år, at han skal være nyhedsvært igen, så derfor har det ifølge Johannes Langkilde også været nødvendigt med hjælp fra kollegerne.

Den har han i hvert fald fået rigeligt af, og det er herligt at erfare, understreger den erfarne korrespondent.

Sammen med familien er Johannes Langkilde flyttet tilbage til Danmark i et hus i Hørsholm i Nordsjælland.

https://imgix.billedbladet.dk/19665136_1728296200532049_1465766225368750606_n.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: