Se billedet: Versus-værten Sofie Østergaard i byen med kæresten
Sofie Østergaard var i højt humør, da hun var til Tvprisen 2022 i København, hvor hendes program ”Versus” var nomineret.
Hun er vært på DR’s populære gameshow og var en af de få kendte gæster, som havde fået lov til at tage sin kæreste med til festen.
Det skyldes, at hendes kæreste, Sebastian, også arbejder i mediebranchen og er journalist.
- Jeg blev mor for fem måneder siden, så vi glæder os til en dejlig aften, sagde Sofie Østergaard med et smil.
Har skrevet en bog
40-årige Sofie Østergaard fik datteren Berta i oktober, og hun og kæresten har i forvejen sønnerne Villy og Geo.
Selv om hun har nok at se til som mor til tre, så har tv-værten alligevel haft overskud til et nyt projekt.
- Jeg udkommer med en ny bog om økonomi, der hedder ”Sparegrisanarkisten”, fortalte “Versus”-værten, som bar en grøn jakke fra Jacquemus.
"Versus" sendes på DR1 hver lørdag kl. 20.00.