31. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Se den flotte forvandling: Dennis Lindequists private køkken har fået et imponerende ansigtsløft

Dennis Lindequist.
Dennis Lindequist.
Foto: Hanne Juul
Tømreren Dennis Lindequist fra ”I hus til halsen” har renoveret køkkenet i sit hus, og resultatet er imponerende.

Dennis Lindequist har hænderne godt skruet på, og det får deltagerne i DR’s ”I hus til halsen” glæde af, når han kommer rundt i landet.

Den 39-årige tømrer har sit eget tømmerfirma og er fuld af gode idéer. Ja, der er nærmest ikke det, han ikke kan lave.

Dennis Lindequist bor til daglig i en rød murermestervilla på 213 kvadratmeter i Odense-bydelen Søhus med sin kæreste, Susie, og deres to børn, Thilde på 12 år og Tobias på 10.

Parret købte huset i 2014, og siden da har de været i gang med en omfattende renovering indvendigt.

Husets køkken har fået et flot ansigtsløft og er næsten ikke til at kende.

Her ses det gamle køkken, som det så ud, da Dennis Lindequist og kæresten købte huset.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-31/dennis-gammel-kokken-privat.jpg
Sådan så Dennis Lindequists gamle køkken ud i 2017.
Foto: Privat

Da BILLED-BLADET sidste år besøgte den fynske tømrer og hans familie var det tydeligt at se den flotte forvandling.

Sådan ser familiens køkken ud, efter det fik en kærlig hånd.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-31/_hjp6584.jpg
Sådan ser Dennis Lindequists køkken ud i dag.

Det store, sorte køkken er dog ikke blevet udskiftet, der er bare kommet en ny bordplade på.

- Vi har malet køkkenlågerne, og det gør vi jo tit i ”I hus til halsen”. Det fungerer fint, og det viser, at der ikke skal så meget til, før man kan forvandle et køkken, fortalte Dennis, mens kæresten indskød:

- Jeg er god til at hjælpe med at slibe og male, og jeg har malet køkkenet og panelerne. Han bygger, og jeg pynter op!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-31/_hjp6243.jpg
Dennis Lindequist med kæresten Susie og deres to børn, Thilde og Tobias i deres køkken.
Foto: Hanne Juul

Den nye sæson af ”I hus til halsen” sendes onsdage kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: