SE VIDEOEN: Johannes Langkildes søn går i fars TV-fodspor
Æblet falder ikke langt fra stammen, siger man. Og det gælder også DR’s korrespondent Johannes Langkildes søn, Andreas Langkilde, der er blevet interviewet om livet i USA til DR’s børnenyheder Ultra Nyt.
Svært ved at huske danske ord
I indslaget til Ultra Nyt fortæller 8-årige Andreas Langkilde om livet i USA, og hvordan det mon bliver at komme hjem til Danmark til marts. Han har nemlig kun prøvet at gå i amerikansk skole, og har derfor svært ved at huske nogle danske ord.
LÆS OGSÅ: Johannes Langkilde får job i USA
- Jeg håber, jeg lærer det, når jeg kommer hjem, siger Andreas Langkilde i TV-klippet. Hans far Johannes mener dog, at han bare skal holde fast i at læse Anders And, så skal det nok gå.
Pyntet op til Halloween
Andreas Langkilde viser også, hvordan familien på fire, der har boet i Washington i tre år, har pyntet op til Halloween. Det er en stor og vigtig tradition i USA, og de har derfor gjort sig meget umage med at pynte op, fortæller han.
Se den søde video med Langkilde junior her.