Søren Vejby fra Livvagterne afslører: Jeg tog coke
Men virkelighedens Søren Vejbys liv har dog set mærkant anderledes ud, siden han begyndte som skuespiller i 1997.
Ifølge et interview med Ekstra Bladet har skuespillerens liv nemlig været fyldt med coke, hash og damer. Første bane tog han på Copenhagen Jazzhouse, og siden er adskillige gram af det ulovlige stof suget op i næsen. Ofte sammen med skuespilkolleger, fortæller han til avisen.
- Der var masser af coke i miljøet. Jeg oplevede mange mennesker tage stoffer, som jeg aldrig havde troet ville gøre det. Og det var både på teatret, film og TV. Det er dogme-generationen og de yngre, der i høj grad tager coke, siger Søren Vejby, der ikke vil hænge andre end sig selv ud og derfor ikke vil nævne navne på, hvem han har sniffet baner med.
- Det er en meget mere 'normal' ting, end man umiddelbart skulle tro - og i virkeligheden også en meget mere acceptabel ting at tage coke i skuespilmiljøet, end det formentligt er i andre miljøer, fortæller Søren Vejby til Ekstra Bladet og tilføjer:
- For det er jo et fag, hvor det handler om, at folk kan brænde igennem.