Sonja Oppenhagen: Mine børnebørn elsker Matador
Sonja Oppenhagen var blot 30 år i 1978, da "Matador" blev lavet. Alligevel befandt hun sig hurtigt godt på holdet.
– Jeg kendte mange af ”Matador”-skuespillerne, da jeg begyndte. Kirsten Olesen var min elevkammerat fra Odense, og Esper Hagen (der spiller Arnold Winther, red.) gik jeg også i skole med.
Desværre mange, der er gået bort
- Derudover kendte jeg mange af de ældre skuespillere – også privat. Helle Virkner, Malene Schwartz, Ove Sprogøe, Holger Juul Hansen – og Bjørn Watt-Boelsen, der spiller Vickis far, oberst Hackel, havde jeg også optrådt med før. Så det var trygt. Men åh, hvor er der dog mange af dem, der desværre ikke er her mere, siger Sonja Oppenhagen, der selv fylder 70 år til december.
I denne ombæring har vi kunnet nyde en helt ny-restaureret udgave af "Matador" løbe mover TV-skærmene. Og Sonja Oppenhagen er godt tilfreds.
Der skulle ske noget nyt
– Jeg har da set lidt af det og synes, restaureringen ser flot ud. Mine børnebørn Cornelia, 13, og Julia, 8, har set ”Matador” på video, og en ny generation synes stadigvæk, det holder. Men de er nu også glade for tempoet og tidsbilledet i ”Badehotellet”, som jeg lavede med Paul Hüttel igen og med Birhte Neumann.
Hun og gemalen, kapelmester Stig Christensen. flyttede sidste år ind i deres nye hus i Espergærde.