Sporløs vender tilbage: Her er datoen
I det populære og rørende program "Sporløs" får en række danskere mulighed for måske at blive genforenet med forsvundne og savnede familiemedlemmer.
Nu er DR klar med en helt ny sæson af programmet, som har kørt gennem 20 år.
I det første program i den nye sæson følger vi med på Sune Tofts rejse til Rumænien, hvor han håber at finde sin biologiske familie.
Sune bor i Nordjylland men blev oprindeligt født som pigen Suneta i Rumænien. Derfor frygter han, hvordan hans rumænske familie vil reagerere når de møder ham i dag, hvor han er en transkønnet mand.
Inden han blev adopteret til Danmark som femårig, havde Sune levet med sult og tæv på børnehjemmet i Rumænien. Han drømmer om at finde sit biologiske ophav så han kan få svar på, hvorfor han blev sendt væk.
Du kan se den nye sæson fra den 24. oktober kl. 06.00 på DRTV.