20. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Stephania Potalivo afslører: Derfor kan jeg ikke blive gravid

Stephania Potalivo. 
Stephania Potalivo.
Foto: Emilie Adelina Monies / DR
Stephania Potalivo og hendes mand Nils Petter Bro har i flere år kæmpet for at blive forældre. Nu afslører de årsagen til, at det endnu ikke er lykkedes.

Den 37-årige skuespiller og tv-vært Stephania Potalivo og hendes mand Nils Petter Bro har i flere år kæmpet for at blive forældre, men de to streger på graviditetstesten lader vente på sig.

I DR-programserien ”Hvordan bliver jeg gravid?” følger man derfor parret i fertilitetsbehandling, da de har måtte sande, at det for deres vedkommende med stor sandsynlighed er nødvendigt med en hjælpende hånd fra videnskaben, hvis drømmen om et barn skal gå i opfyldelse.

I første afsnit afsløres det ikke, hvorfor det ikke er lykkedes parret at blive gravide på egen hånd hjemme i soveværelset, men nu uddyber Stephania Potalivo og Nils Petter Bro deres problematikker.

– Det, vi ved, det er, at Nils Petter har dårlig sædkvalitet. Det er det, der gør, at vi er i fertilitetsbehandling, forklarer Stephania Potalivo i programmet, hvorefter Nils Petter Bro sætter flere ord på, hvordan det føles for ham.

– Det er lidt sindssygt at tænke på, at det i princippet er mig, der har problemet, men det er Steph, der skal gennemgå alt det hårde. Det er altså ikke en fed fornemmelse. Man har det, og det ved jeg godt er meget sort-hvidt, men man føler man ikke kan levere, og det gør, at ens elskede skal gennemgå så meget shit.

Stephania Potalivo  bliver gift med Nils Petter BroSkovshoved kirke, CharlottenludJour: NicklasDato: 20180623foto: Thomas Laursen
Smilene var store, da Stephania Potalivo og Nils Petter Bro sagde ja til hinanden i Skovshoved Kirke i 2018.
Foto: Thomas Laursen

Parret har taget den modige beslutning, at deres fertilitetskamp ikke er én, de tager for lukkede døre.

Man oplever derfor tv-værtinden i sårbare situationer, når hun stikker sig i maveskindet med en ægløsningssprøjte hjemme i køkkenet eller netop har taget endnu en negativ graviditetstest.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-20/sp-aeglosningsprojte.jpg
Stephania Potalivo i færd med at stikke sig selv med en ægløsningssprøjte.
Foto: Emilie Adelina Monies / DR

Sideløbende med parrets personlige beretning dykker Stephania Potalivo desuden ned i den nyeste forskning på fertilitetsområdet, ligesom hun søger svar i videnskaben på årsagen til danskernes stigende infertilitet.

Du kan se ”Hvordan bliver jeg gravid?” hver tirsdag klokken 20:30 på DR 1 og på DR TV.

Læs mere om: