Stjernespækket finale venter i X Factor 2012
I aften klokken 20.00 skulle der have været kæmpet om de fire pladser i "X Factor"s semifinale. Men med Jean Michel og dermed Blachmans gruppen udgang af showet på forhånd er det allerede givet, hvem de fire er, der skal stå i semifinalen næste fredag. Det bliver Pernille Rosendahls tre unge deltagere og Cutfathers deltager Sveinur.
I aften er temaet Rasmus Seebach og som en ekstra godbid kommer stjernen himself og optræder sammen med den internationale stjerne Lionel Richie. Rasmus Seebach er nemlig med på Lionel Richies nye album "Tuskegee", hvor de to sammen synger "Say You Say Me" - og i aften gæsteoptræder de altså i "X Factor".
Morten Benjamin synger Seebach-nummeret "En skygge af dig selv. Bøjlebefriede Ida synger "Nangijala", mens Line skal synge "Den jeg er".
Gruppen Nicoline Simone & Jean Michel skulle have sunget "Vi lever", men som fortalt her på hjemmesiden, er gruppen helt udgået, efter Jean Michel af personlige årsager har trukket sig fra "X Factor". Sveinur skal prøve kræfter med "Glad igen".
Hele anden afdeling af "X Factor" med "Afgørelsen" udgår, men de sms-stemmer, der tastes ind i aften, tæller med i semifinalen.
Allerede nu er der grund til at glæde sig til den store finaleaften i Jyske Bank Boxen i Herning den 23. marts, hvor feltet er skåret ned til tre finalister. Her kommer blandt andre Oh Land, Alphabeat, Kato og Lukas Graham.